Om klubben‎ > ‎Æresmedlemmer‎ > ‎

Hans Pedersen

Ved Fløng-Hedehusene Idræts delegeretmøde torsdag 26. marts blev Hans Pedersen velfortjent udnævnt til æresmedlem.

Formand Jan Kock sagde disse ord til Hans:


Udnævnelse af Hans Pedersen til æresmedlem, 26. marts 2009


 

Nu er vi så kommet til det tidspunkt på delegeretmødet, som jeg siden jeg fik indstillingen til udnævnelse af dig til æresmedlem i Fløng-Hedehusene Idræt, jeg med stor glæde har set frem til.

Aller først en kæmpe tak for din indsats gennem mange år i bestyrelsen først i IF. Fløng regi, og siden i FHI, en ildsjæl, en person man aldrig går forgæves til.

Og som der blev skrevet i indstillingen.

Var du initiativtager til oprettelse af Kondi afdelingen i 1990, som blev en afdeling under det daværende IF. Fløng. Uden nævneværdig viden om løbetræning startedeHans Pedersen og en lille gruppe af ligesindede med at løbe på veje og stier i lokalområdet. Med hans’ interesse og entusiasme for løb blev træningen hurtigt sat i system med opvarmning og kyndig træning og efter nogen tid, blev Hedeland, med dets mange km stier, en del af træningsområdet. Dette område inspireredeHans Pedersen til at starte det månedlige Hedelands løb, som senere blev fulgt op af det årlige Hedelands Bjergmarathon. Begge løb krævede en stor indsats med hensyn til planlægning, gennemførelse samt økonomisk styring. I sin 17 årige formandsperiode var Hans Pedersen en utrættelig initiativtager til klubbens deltagelse i løb rundt om i Danmark og udlandet ligesom han med sit gode humør lagde grunden til den sociale holdning og funktion klubben i dag er kendt for.

Hans Pedersen har nu valgt at bosætte sig uden for vort lokalområde og samtidig ønsket at udtræde af bestyrelsen og hermed er en epoke i hans’ liv slut. din indsats har været enorm både som instruktør, bestyrelsesmedlem og ikke mindst dit virke som formand vil sætte sine spor langt ud i fremtiden”. ”At du samtidig er en person man altid kan regne med samt er en god kammerat, har givet inspiration til os alle”.

Ja det er flotte ord. Men! Hans det er derfor også med stor glæde at jeg i dag kan udnævne dig til æresmedlem i Fløng-Hedehusene Idræt

Jeg er utrolig glad for at kunne give dig medlemskab af en ganske lille og eksklusiv klub, som kun meget få, får chancen for at blive medlem af. Men, med den indsats du har ydet gennem mange år, gør at vi alle kan sige ”Om nogen i kondiafdelingen har fortjent denne ære, kan det kun være dig”.  Så et kæmpe tillykke og endnu en gang tusinde tak for din uvurderlige indsats for Fløng-Hedehusene kondiafdeling.

 

 

Fløng Kondi vil samtidig benytte lejligheden til at takke Hans mange gange for hans mangeårige arbejde som formand for vores klub, hans initiativ mange gode ideer og altid gode humør. Vi vil savne dig Hans.



Comments