Om klubben‎ > ‎Nytårskur‎ > ‎

Nytårskur 2012-2013

Ved Nytårskuren i FHI fredag den 4. januar 2013 blev Jesper Søndergaard Jensen og Steen Guldbæk Wæde hædret for en ekstraordinær indsats i Fløng Kondi i 2012.



Jesper Søndergaard Jensen

Jesper blev valgt ind i Fløng Kondis bestyrelse i februar måned 2012.

Jesper har allerede gjort et stort og vigtigt arbejde.


Han har brugt rigtig meget tid på at lave en ny og flot hjemmeside til klubben.

En levende hjemmeside viser at der hele tiden sker noget i klubben hvilket også er med til at tiltrække nye medlemmer.


Herudover har Jesper påtaget sig det store arbejde at stå for alt sponsorarbejde.

Jesper skaffer sponsorer til det årlige Hedelands Bjergløb samt de 2 årlige Hedelandsløb i juni og december måned hvor vi har en del lodtrækningspræmier.


Det er således 2 meget vigtige poster Jesper varetager og Fløng Kondi vil gerne takke vi ham for det store arbejde.


Steen Guldbæk Wæde

Steen blev valg ind i bestyrelsen som suppleant i februar måned 2012.


Steen der er lærer på Fløng Skole syntes der var en del børn der ikke bevægede sig eller gik til en sport.


Steen fik derfor ideen at lave juniortræning i Fløng Kondi primært for aldersgruppen fra 3. til 5. klasse.


Træningen begyndte april 2011 og har vist sig at være en stor succes.


Steen har været på trænerkursus og fået mange gode ideer til træningen, idet børn i den alder ikke skal løbe langt men lege sig til bevægelse.


Steen har formået at fastholde en gruppe børn der møder op 1 gang ugentlig til 1 times sjov træning og leg.


Steen formår med sit rolige og venlige væsen at få alle til at føle sig rigtig godt tilpas og komme igen.


Fløng Kondi takker Steen mange gange for hans store arbejde med juniortræning.




Comments