Hedelands Naturtrail bød på fantastisk stemning i skønne Hedeland med jer super seje løbere! 454 løbere -heraf 68 børn – måtte gennem bakker og vidder og der var en del stigninger undervejs, som ved Gasbjerget, “De 7 høje”, vinmarkerne, skibakken og mange mindre trailspor. De tre ruter på henholdsvis 4,2 km, 10,2 km og 1/2 maraton bød på gode depoter og heppere fik de glade løbere rundt i Hedeland og i mål, hvor de alle modtog medalje.

Vi siger tak til vores sponsorer: Spar Nord for goodiebag til forhåndstilmeldte børn, Brugsen for vand i målområdet, Snowfun for gavekort på 500 kr. til første kvinde og mand på alle distancer. Herudover var der lodtrækning blandt forhåndstilmeldte, hvor DAF gav to gavekort til Copenhagen 1/2 Marathon og Colombia Montrail gav otte præmier til løbesko og løbetøj.

Hurtigste løbere:
4,2 km Patrick Røbel i tiden 15.56 og Christine Harboe Christensen fra Solrød AM i tiden 19.44.
10,2 km Kasper Pontoppidan Jensen fra Snow Fun i tiden 41.00 og Bettina Guldbæk i tiden 50.32.
1/2 maraton: Daniel Bækkegård fra Snow Fun i tiden 1.27.03 og Jeanette Thorsen fra FIF i tiden 1.58.22.

Vi håber, at I er med os igen til næste år til “Helvede på Heden” (citat 10 km-løber Kasper Pontoppidan Jensen), som bliver søndag 19. april 2020. Følg os på Facebook eller her på siden under Naturtrail.

Hilsen arrangørerne Tune Trim og Fløng Kondi