Barcelona Marathon 2012

indsendt 5. maj 2012 14.20 af Jesper Søndergaard Jensen   [ opdateret 13. maj 2012 14.00 ]

Søndag den 25/3 deltog Anni i Barcelona Marathon.

Da vi ankom fredag var det blevet forår i Barcelona og vejret blev kun bedre og bedre i løbet af de dage Erik og jeg var i byen.

Søndag 25/3 gik vi over til sommertid og da løbet startede allerede kl. 8.30 skulle vi rigtig tidlig op for at nå det hele.

Kl. 6.00 var der morgenmad (kl. 5.00) og kl. 7.00 gik vi mod starten.

Aflevering af bagage og startområdet var fint. Hele startområdet var lukket for alle andre end løbere.

Der var som sædvanlig for få toiletter - men der kan næsten aldrig blive for mange.

Jeg var i den sidste startgruppe men fik sneget mig frem til den næstsidste.

Ruten var forbi alle seværdigheder i Barcelona så det var et rigtigt byløb.

Der var mange steder hvor det gik stille og roligt opad på lange strækninger og kun til sidst kom en lidt stejlere distance - det var ikke et helt fladt byløb men heller ikke kuperet når man er vant til Hedeland.

Der var 2 toiletter ved alle depoter men de var lynhurtig overfyldte og der var kø alle steder.

Depoterne kunne også have været bedre. Der var depoter for hver 5 km men kun vand og energidrik.

Først ved 28 km var der bananer og appelsiner samt ved de efterfølgende depoter (også ved 40 km!!)

Vi fik en flot medalje i mål samt vand og energidrik endvidere var der igen bananer og appelsiner.

En alkoholfri øl som i Berlin kunne jo godt bruges - energidrik og bananer var der ikke behov for i mål.

De efterfølgende 3 dage brugte vi på at se Barcelona hvilket absolut kan anbefales.

Min tid blev 4.37.40 - jeg havde håbet på 4.30 men med et par toiletbesøg med ventetid kunne det ikke være anderledes.

Løbehilsner Anni

 


Comments