Dr. Nielsens Vinterhygge-marathon 2012

indsendt 13. maj 2012 03.17 af Jesper Søndergaard Jensen   [ opdateret 13. maj 2012 03.17 ]

Søndag den 22/1 deltog Anni, Vibeke samt Michael fra Løb for Livet i Dr. Nielsens Vinterhygge-marathon.

Vi skulle tidligt op da løbet startede kl. 10.00 i Vejle - så kl. 7.00 kørte Vibeke og Anni fra Tune for at møde Michael i Roskilde der havde lovet at køre.

Ved ankomsten til Vejle var der stort morgenbord med Dr. Nielsen - vi kom først 9.30 og kunne ikke spise noget.

Der var professionel opbevaring af tasker - alle taskerne fik vores løbsnr.

Kl. 10.00 gik starten for de 327 løbere der gennemførte.

Vi siksakkede først gennem parkeringspladsen men løb herefter omkring nogle kolonihaver og ud på selve Vejleå stien der førte til Bindeballekøbmanden.

Det var en smuk, flad rute langs med Vejle å og vejret var med os. Vi havde lidt modvind ud mod vendepunktet, sne ca. 5 minutter og ellers lidt sol. På hjemvejen havde vi så medvind og det er jo dejligt når man bliver træt.

Der var fantastiske depoter med musik og venlige depothjælpere. Der blev serveret alt hvad du kan drømme om. Der var rosiner, kager, slik, bananer, flødeboller, cola, vand, saltstænger, agurk, figenstænger, clementiner, kaffe/the, skumfiduser, chokolade og så var der sikkert mere.

Ved vendepunktet stod julemanden med sit juletræ og foruden ovennævnte kunne du også få pølser.

Vibeke var så sød at hun stod og heppede mig i mål selv om hun sikkert havde mest lyst til at komme ind i varmen - tusind tak Vibeke.

Da vi kom i mål var der medalje samt igen et stor bord med alt muligt.

Herefter gjorde det godt med et dejligt varmt bad - du kunne også vælge svømmehal/sauna.

Efter badet var der stor buffe med 1 øl eller vand samt salater, kartofler, skinke, ribbensteg og frikadeller.

Helt fantastisk dag som vi sikkert gentager næste år. Skal du med så husk at tilmelde dig i god tid der er max. antal deltagere og derfor helt udsolgt i år.

Ovennævnte kostede 275 kr. og med alt det vi fik serveret var det rigtig flot. Der var ikke chiptidtagning.



Tiderne blev følgende:
Michael 3.44.04 - Vibeke 4.21.54 - Anni 4.32.30

Comments