København Marathon 2012

indsendt 24. maj 2012 12.02 af Jesper Søndergaard Jensen   [ opdateret 24. maj 2012 13.12 ]
Søndag den 20. maj 2012 blev en varm dag. 
Den første rigtig varme dag og det satte sit præg på løbet.

Vi var 9 løbere fra Fløng Kondi, der mødtes på Hedehusene station for at tage toget 7.26.
Der var omklædning på Egons arbejde kun få hundrede meter fra startområdet.
Her klædte vi også om for 2 år siden og forhåbentlig igen til næste år. 

Vi drog til startområdet, hvor den første store udfordring ventede: at finde et toilet til de allersidste "forberedelser".
Hold da op nogle lange køer. Heldigvis er der rimelig beplantet med bøgehække ved startområdet og våde pletter hist og her vidnede også om udnyttelse af tæt parkerede biler :-)

Allerede ved starten var det blevet lidt rigeligt varmt. Og personligt svedte jeg allerede al for meget efter blot 500 meter. Pyha.
Men jeg var ikke den eneste der led i varmen. Ambulancer hørte man jævnligt og på de sidste kilometer var rigtig mange løbere meget medtaget. 

Heldigvis var der masser af underholdning, musik og mange tilskuere. Også fra klubben var mange mødt frem. Det er bare uvurderligt at få et "skulderklap" når det brænder på! Tak for det!

Stort tillykke til Annette med hendes første marathon. I en imponerende flot tid. 
Efter løbet fik vi et glas af Annettes medbragte champagne.  Ren nydelse :-)

Om aftenen spiste vi sammen, nogle med påhæng, på "det lille røde hus" i Hedehusene. Det er jo lidt af en tradition, at vi sidder dér med medaljerne om halsen og nyder hinandens selskab. Der blev gået til bøfferne og appetitten var naturligvis stor. Man forbrænder jo en hel del under sådan et løb.

En hård dag. Men bagefter er det jo bare skønt :-)

PS.  En stor tak til Lars for følgeskab de sidste svære 10 km. 

Med løbehilsener Jesper


Torsdag d. 24. maj var der fotosession i Hedeland inden aftenens løb.



Her er de offcielle tider (klik på navnene, hvis du vil se mellemtiderne):

Rene Leisted 4:05:01
Egon Kristiansen4:09:39
Anne-Marie Hansen4:12:00
Lars Bordinggaard4:17:14
Jesper Søndergaard Jensen 4:17:14
Annette Birgit Jespersen 4:23:15
Carsten OlsenStoppede planmæssigt efter 23 km
Steen Guldbæk Wæde -
Kurt Kloth Petersen - 
  
 

Comments