Æresmedlemmer

Et æresmedlem er en person der igennem længere tid, har gjort et ekstraordinært stort frivilligt arbejde i Fløng Kondi.
ÅrDatoNavn
201728. februarJohn Schustein
20155. majLily Henriksen
20155. maj Finn Kokholm
20155. majBirger Ejsing
201427. martsAnni Bech
200926. martsHans Pedersen
Anni Bech

Ved Fløng-Hedehusene Idræts delegeretmøde torsdag 27. marts blev Anni Bech velfortjent udnævnt til æresmedlem.

Formand Jan Kock sagde disse ord til Anni:

Udnævnelse af Anni Bech til æresmedlem, 27. marts 2014

Anni Bech har været medlem af Fløng Kondi fra klubbens start i 1990. Fra den spæde start har Anni målbevidst trænet sig op til at kunne løbe længere og længere hvilket har resulteret i at hun har gennemført i nærheden af 50 Marathon, diverse extrem løb og senest en Ironman. Anni har i tidens løb sat sig nye og mere krævende mål og nået dem. At opgive undervejs har været utænkeligt. Med sit eksempel har Anni inspireret andre medlemmer til at finde glæden ved at løbe og indpodet dem aldrig at give op undervejs.

At komme ud i verden og opleve løb i fremmede byer har altid stået højt i hendes planlægningskalender ligesom rejsen og billig indkvartering – med hendes evne til organisering og planlægning – blev klaret til stor tilfredshed for de ofte mange deltagere.

Fra klubbens start har Anni beklædt posten som kasserer og først da hun blev formand for klubben måtte hun nødtvungen opgive denne post. Som formand sprudler Anni med nye ideer og initiativer som har skaffet mange nye medlemmer til klubben.

Også Hedelandsløbet og Bjergløbet har hendes store bevågenhed. For år tilbage var der så få deltagere til løbene at der var røster om at nedlægge dem men Annis stædighed og udholdenhed satte en stopper for videre overvejelser om dette og i dag deltager mellem 150 – 200 glade løbere og powerwalkere hver måned i Hedelandsløbet hvor Anni og Erik og andre fra klubben står for afviklingen.

Om nogen er Anni Fløng Kondis ildsjæl og har til fulde fortjent at blive udnævnt til klubbens æresmedlem.

Birger Ejsing

Ved klubbens 25 års jubilæum den 5. maj 2015 blev Birger Ejsing udnævnt til æresmedlem af klubben.

Birger har været med i alle 25 år

Finn Kokholm

Ved klubbens 25 års jubilæum den 5. maj 2015 blev Finn Kokholm udnævnt til æresmedlem af klubben.

Finn har været med i alle 25 år.

Hans Pedersen

Ved Fløng-Hedehusene Idræts delegeretmøde torsdag 26. marts blev Hans Pedersen velfortjent udnævnt til æresmedlem.

Formand Jan Kock sagde disse ord til Hans:

Udnævnelse af Hans Pedersen til æresmedlem, 26. marts 2009

Nu er vi så kommet til det tidspunkt på delegeretmødet, som jeg siden jeg fik indstillingen til udnævnelse af dig til æresmedlem i Fløng-Hedehusene Idræt, jeg med stor glæde har set frem til.

Aller først en kæmpe tak for din indsats gennem mange år i bestyrelsen først i IF. Fløng regi, og siden i FHI, en ildsjæl, en person man aldrig går forgæves til.

Og som der blev skrevet i indstillingen.

Var du initiativtager til oprettelse af Kondi afdelingen i 1990, som blev en afdeling under det daværende IF. Fløng. Uden nævneværdig viden om løbetræning startedeHans Pedersen og en lille gruppe af ligesindede med at løbe på veje og stier i lokalområdet. Med hans’ interesse og entusiasme for løb blev træningen hurtigt sat i system med opvarmning og kyndig træning og efter nogen tid, blev Hedeland, med dets mange km stier, en del af træningsområdet. Dette område inspireredeHans Pedersen til at starte det månedlige Hedelands løb, som senere blev fulgt op af det årlige Hedelands Bjergmarathon. Begge løb krævede en stor indsats med hensyn til planlægning, gennemførelse samt økonomisk styring. I sin 17 årige formandsperiode var Hans Pedersen en utrættelig initiativtager til klubbens deltagelse i løb rundt om i Danmark og udlandet ligesom han med sit gode humør lagde grunden til den sociale holdning og funktion klubben i dag er kendt for.

Hans Pedersen har nu valgt at bosætte sig uden for vort lokalområde og samtidig ønsket at udtræde af bestyrelsen og hermed er en epoke i hans’ liv slut. din indsats har været enorm både som instruktør, bestyrelsesmedlem og ikke mindst dit virke som formand vil sætte sine spor langt ud i fremtiden”. ”At du samtidig er en person man altid kan regne med samt er en god kammerat, har givet inspiration til os alle”.

Ja det er flotte ord. Men! Hans det er derfor også med stor glæde at jeg i dag kan udnævne dig til æresmedlem i Fløng-Hedehusene Idræt

Jeg er utrolig glad for at kunne give dig medlemskab af en ganske lille og eksklusiv klub, som kun meget få, får chancen for at blive medlem af. Men, med den indsats du har ydet gennem mange år, gør at vi alle kan sige ”Om nogen i kondiafdelingen har fortjent denne ære, kan det kun være dig”. Så et kæmpe tillykke og endnu en gang tusinde tak for din uvurderlige indsats for Fløng-Hedehusene kondiafdeling.

Fløng Kondi vil samtidig benytte lejligheden til at takke Hans mange gange for hans mangeårige arbejde som formand for vores klub, hans initiativ mange gode ideer og altid gode humør. Vi vil savne dig Hans.

John Schustein

Generalforsamling 28-02-2017

Bestyrelsen har besluttet at udnævne endnu et æresmedlem af fløng kondi.

Det er en person der har været med i fløng kondi fra starten.

Han var dengang en meget aktiv løber og sørgede for træningsplaner.

I starten var der ikke mange programmer da vi gik og løb til skiltet i marbjerg og havde en hård tur hjem igen op ad bakke.

Første gang klubbens medlemmer deltog i et maraton havde han også udarbejdet træningsprogrammet og vi kom alle igennem på flotte tider.

John Schustin jeg vil gerne sige dig tak for de mange år du har været medlem af fløng kondi – dejligt du er tilbage og aktiv igen.

Lily Henriksen

Ved klubbens 25 års jubilæum den 5. maj 2015 blev Lily Henriksen udnævnt til æresmedlem af klubben.

Lily har været med i alle 25 år.

Sådan finder du vej

http://www.flongkondi.dk/wp-content/uploads/2017/10/inner_classes_08.jpg

STARTOMRÅDE

Skihytten i Hedeland
Tranemosevej 2, Reerslev, 2640 Hedehusene

LYST TIL AT BLIVE MEDLEM AF FLØNG KONDI?

MØD OS PÅ FACEBOOK

Som medlem af Fløng Kondi får du opdateringer og endnu mere socialt liv på klubbens lukkede Facebook gruppe (kun for medlemmer) eller på klubbens Facebook side (offentlig).