Årets løbere/PW

Årets løber er blevet indført for at hædre den løber der har gjort sig bemærket på en eller flere måder. Den første løbet blev udpeget af formanden. Efterfølgende er årets løber udpeget af de 2 forrige års ”Årets løbere”. Der er ingen kriterier for valg af årets løbere men valget begrundes ved udnævnelsen.
ÅrÅrets løberStedAfholdt
2023Kenneth NielsenReerslev Forsamlingshus2024
2022Annette PihlReerslev Forsamlingshus2023
2021Henny KroghReerslev Forsamlingshus2022
2019Lars JespersenReerslev Forsamlingshus2020
2018Michael EmanuelReerslev Forsamlingshus2019
2017René LeistedReerslev Forsamlingshus2018
2016Hanne HansenReerslev Forsamlingshus2017
2015Michael May YdeReerslev Forsamlingshus2016
2014Peter HansenReerslev Forsamlingshus2015
2013Steen Guldbæk WædeReerslev Forsamlingshus2014
2012Jesper Søndergaard JensenReerslev Forsamlingshus2013
2011Anne-Marie HansenReerslev Forsamlingshus2012
2010Jørn Aarenstrup RasmussenHedehuset2011
2009Benny BayHedehuset2010
2008Bent PetersenHedehuset2009
2007Vibeke StrubeHedehuset2008
2006Birger EjsingHedehuset2007
2005Anni BechMerete og Niels2006
2004Merethe BreilevMerete og Niels2005
2003John SchustinMerete og Niels2004
2002Carsten IbsenMerete og Niels2003
2001Lily HenriksenMerete og Niels2002
2000Erik SkouMerete og Niels2001
1999Palina SchaarupMerete og Niels2000
1998Ole SchaarupMerete og Niels1999
1997Sven JensenMerete og Niels1998
1996Johannes NielsenMerete og Niels1997
1995Hans PedersenMerete og Niels1996
1994Finn KokholmFløng Forsamlingshus1995
1993Ruth BreilevFløng Skole1994
1992Anni BechLily og Torben1993
Alice Andersen

Årets power walker Alice blev kåret af Bente og Kirsten med følgende ord:

I Fløng har vi en powerwalker der kommer, og ikke kun når det er sommer.
På turen til Marbjerg – du var med fra starten, da Hans styrede damerne og hele farten.

Og tur til Berlin – ja, det var sagen, en ½ maraton gik du – og øm blev bagen.
Til fester i klubben du hjulpet har, med kager i dåser – parat du var.

Hver onsdag og søndag du møder op, for at powerwalke i sluttet trop.
Humøret er højt – og snakken den går, om ferieture – var det Østen i år?

Ja, hvem kan det være – der med rygsæk gå, vi gætter engang – det Alice være må.
Så rejs dig nu op – og modtag pokalen, det er godt gået – tillykke fra hele salen.

Anne-Marie

Ved Fløng Kondis julefrokost i Reerslev Forsamlingshus lørdag 14. januar 2012 blev ÅRETS LØBER 2011 kåret.

Det var de sidste 2 årets løbere Benny Bay og Jørn Aarenstrup Rasmussen der stod for kåringen.

ÅRETS LØBER 2011 BLEV ANNE-MARIE HANSEN

Begrundelsen for valget af Anne-Marie til Årets Løber er følgende:

En af de fire som har gennemført den særdeles krævende Ironman

Er en meget flittig deltager i klubbens træningsdage

Lyser op med sin glade latter og livlige omgang med klubbens øvrige medlemmer

Har vist interesse og initiativ for at igangsætte andre aktiviteter i klubben

Annette Pihl

ÅRETS LØBER 2022 ANNETTE PIHL

Lørdag den 21. januar 2023 afholdt løbeklubben Fløng Kondi julefrokost og fik fejret årets løber 2022.

Årets løber 2022 er Annette Pihl, Tillykke!

Der blev holdt tale af de sidste to gange vindere af årets løber, Henny Krogh og Lars Jespersen. Inden talen blev alle bedt om at rejse sig op og synge en sang skrevet til lejligheden med stikord om årets løber.

Fra talen:

Igennem Annettes snart 10 år i Fløng Kondi er hun måske ikke en af de mest synlige i Fløng Kondi, men der er jo alligevel nogle, der har lagt mærke til hendes altid glade humør og smilende væsen.

Hendes altid possitive attitude – og altid som den gode løbekammerat, der stiller op nårsomhelst, – er ubeskrivelig.

Annette er jo nok en af de løber i klubben, der løber flest kilometer i klubben. Siden maj har hun løbet over 200 kilometer hver måned.

Et par anekdoter om Annette:

  • Når vi nogle gange er ude på de længere tempoture, kan man pludselig høre nogle små hurtige skridt, der kommer bagfra. Så ved man, at så kommer Annette, og man ligeså godt kan lade være med at følge med, eller i hvert fald ikke ret længe.
  • Nogle eksempler på nogle af hendes hyggelige bemærkninger kan være omkring dyrelivet i Hedeland, hvor hun måske ikke altid er helt hjemme. For når hun beskriver de her “store hvide farlige fugle” i Hedeland, er det ikke helt til at vide om det er svaner, måger eller terner, – men hun bryder sig ikke specielt om dem. Og flåter skulle være noget af det værste, ifølge hendes udtalelser.

Facts:

    • Årets løber
    • Har deltaget i CPH half i 2022
    • Har deltaget i Etape 2640
    • Har løbet CPH maraton
    • Har i 2022 løbet næsten 2400 km
    • Kan ikke lide store hvide fugle og bitte små flåter i Hedeland
    • Var sidste løber på Crossløb i Hedeland
    • Er på sit hold berygtet for sine hurtige sko

Fællessang om Annette (mel: “Der sad to katte”):

Fløng kondi har en løber stærk – kridtehvidtehvidt bum bum

som Hedeland betræder fast – kridtehvidtehvidt bum bum

hver uge 4 ture stærkt – kridtehvidtehvidt bum bum

og kilometer gør rekord – kridtehvidtehvidt bum bum

En stille løber uden brok ……

og kammerat at følges med ….

hun helt stabilt jo traver af …

og maraton hun også når …..

Hun svømmer så en lille tur …..

og cykel ny hun køber sig ….

og snart de 10 FløngKondi år ….

hun rammer dette efterår …..

En kammerat, en gutterpi’ ….

Som takler alle men’sker li’ …..

Hun smiler dejligt til enhver ….

Fløng kondi-pi’ som vi ka’ li’ ……..

Benny Bay

Årets løber 2009 blev kåret ved julefrokosten i Hedehuset den 23. januar 2010 af sidste års løber Bent Petersen og forrige års løber Vibeke Strube.

Her er hvad Bent og Vibeke sagde, da pokalen skulle overrækkes:

Så er der fest – vi skal kåre årets løber

Jeg synes, det har været en meget kedelig valgkamp.

Ja – ingen valgplakater og taler, og ingen der har prøvet at bestikke os med øl og chokolade.

Hvor er det svært – hvem skal vi vælge?

Der er rigtig mange gode, aktive og hjælpsomme løbere i vores klub.

Nå men vi må vel hellere beslutte os.

Skal vi så tage den person, vi først havde tænkt på.

Ja det må være den første indskydelse, der er det rigtige.

Vi har valgt personen, fordi årets løber er meget samarbejdsvillig, har et venligt væsen og skaber gode kontakter udad til.

Årets løber er næsten altid med, når der er Hedelandsløb.

Årets løber har været medlem af Fløng Kondi i mange år.

Årets løber løber uanset hvordan vejret er.

Årets løber er hvert år meget aktiv i forbindelse med begyndertræningen i Fløng Kondi.

Årets løber cykler sjældent til Hedeland eller klubhuset.

Årets løber er meget god til at synge.

Årets løber er god til at finde vej, når vi kører ud til fremmede løb – vi finder altid vej, selvom vejskiltene kan være flyttet.

Årets løber har flere gange været ved at gå på pension, men arbejder stadig.

Årets løber har i 3 år passet en ganske særlig post.

Årets løber er en rigtig gentleman, der altid

lytter til kvinderne omkring ham og ind imellem oven i købet også gør, som de siger.

Årets løber er vores formand BENNY.

Bent Petersen

Årets løber blev kåret af sidste års løber Vibeke og forrige års løber Birger.

Her er deres ord/begrundelse for at vælge Bent som årets løber.

Årets løber er meget social og meget opmærksom overfor andre.

Årets løber rejser en del, og er også medlem af andre foreninger end Fløng Kondi.

Årets løber har hjulpet med mange ting i klubben, og siger aldrig nej til at hjælpe, hvis der ikke lige er en rejse i vejen.

Årets løber kommer altid i MEGET god tid.

Årets løber går meget op i at løbe – så meget at det har medført sygdom og skader i årets løb.

Årets løber har løbet Eremitageløbet mange gange, og fik for første gang E-nålen i 2007.

Årets løber har været medlem af Fløng Kondi i knap 2 år.

Årets løber er den ældste mandlige løber i Fløng Kondi.

Årets løber 2008 Bent

Bente Petersen

Årets power walker 2008 blev kåret af sidste års power walker Kirsten og forrige års power walker Jette.

Begrundelse for valg af årets power walker var følgende:

Årets power walker 2008 hvem mon det kan være?

Valget var ikke blandt de svære

Årets power walker har været med lige fra klubbens start

Hun gør meget for klubben og har bl.a. været på forskellige kurser

Når vi går i Hedeland tager hun initiativ til at vi rigtigt får pulsen op at køre

Hun tager sig rigtig godt af nye medlemmer, og tager fat i ”gamle” medlemmer og sørger for at de

kommer igen hvis de har holdt en lidt for længe pause.

Hun er meget stabil og møder op lige meget hvordan vejret er, sol, blæst, sne eller regn.

Nu da du er stoppet med dit arbejdsliv, får du jo nok lidt ekstra tid til at power walke og måske en

lille løbetur, men – men nu ikke for meget løb, så du også går over på løbeholdet.

På svaret vi længe måtte vente

Valget faldt selvfølgelig på Bente

Hanne Hansen

Årets løber 2016

Jesper Søndergaard Jensen

Årets løber 2012 Fløng løbeklub

Jørn og Anne-Marie valgte at nominere 4 personer, som kunne løbe med titlen som året løber. Alle 4 løbere har gjort sig fortjent til titlen men vi kunne desværre kun vælge en og de nominerede er:

Kristian Møller Madsen:

Kristian er nomineret fordi der under den stille facade brænder en løbeild. Han løb bl.a. sit første halvmaraton i september og vi håber han får lyst til flere.

Endvidere hjælper han Steen med træningen på vores ny op startede ungdomshold, hvilket vi er rigtig glade for og håber han vil fortsætte med.

Steen Guldbæk Wæde:

Steen er nomineret fordi han er en dejlig og altid glad person som man møder når man løber i Fløng kondi. Endvidere var det Steen der startede vores ungdomshold, som han stadig, trofast træner hver tirsdag.

Jesper Søndergaard Jensen:

Jesper er nomineret fordi han har en dejlig lun humor. Han er dog en meget forsigtig person bl.a. tørlagde han Paris maraton for vand og bananer i 2011, fordi det var så varmt. Endvidere er det ligeledes ham vi skal takke for vores nye flotte hjemmeside.

Kurt Kloth Petersen:

Kurt er nomineret for hans altid gode humør og smittende latter. Han er en suveræn løber og ved Københavns maraton 2012 oplevede vi at Kurt har utrolig stor respekt for sin kone Ghita.  (og sig selv)

OG ÅRETS LØBER ER

Jesper Søndergaard Jensen:

Jesper er med sit vindende væsen og sin lune humor en afholdt person i Fløng Kondi, derudover er han ikke kun en god løber men også en ørn til edb, hvilket kan ses på klubbens nye hjemmeside som er Jespers værk. Jesper er også god til hurtige beslutninger og lader gerne sine medmennesker tænke selv.

Historien i Paris går på at Jesper næsten ikke kunne lukke sine bukser fordi han var så fuld at bananer og vand, som han havde indtaget under maratonet.

Jørn Aarenstrup Rasmussen

ÅRETS LØBER 2010

Jørn Aarenstrup Rasmussen blev ved Fløng Kondis julefrokost den 15. januar kåret til ÅRETS LØBER 2010.

Jørn Aarenstrup Rasmussen startede som nybegynder i Fløng Kondi i foråret 2008.

Jørn har kæmpet hårdt for blive den løber han er i dag og har vist stor glæde og vedholdenhed ved de ugentlige træningsaftener hvor han trofast møder op.

Jørn skaber med sit glade og positive væsen altid en god stemning omkring sig.

Til trods for at Jørn først startede i 2008 meldte han sig i foråret 2010 som frontløber for nybegyndere.

Jørns indsats og måde at styre sin gruppe af begyndere på har skabt respekt, glæde og lyst til at fortsætte træningen til en bedre kondition i Fløng Kondi.

I Fløng Kondi spiller det sociale en stor rolle også her bidrager Jørn med sin interesse og omsorg for alle og især nye medlemmer i klubben.

Jørn udstråler stor glæde ved at løbe og bidrager med sin indsats i Fløng Kondi til at videregive denne glæde til så mange som muligt.

Jørns ”piger” følger ham stadig trofast til alle træningsaftener.

Alle i klubben er enige i at Jørn helt velfortjent blev Årets løber 2010.

Stor tillykke til Jørn fra Fløng Kondi.

Henny Krogh

ÅRETS LØBER 2021 HENNY KROGH

Lørdag den 19. marts afholdt løbeklubben Fløng Kondi julefrokost.

En tradition, som har været udskudt grundet Corona, men som nu endelig kunne afholdes igen.

Mange glade og feststemte klubmedlemmer var mødt op for at deltage i festen. Blandt deltagerne var også Henny Krogh, løber og træner i Fløng Kondi. Hun fik sig en ekstra overraskelse til festen, da hun blev udnævnt til årets løber 2021.

Henny beskrives som et utrolig varmt og givende menneske, der har en evne til at trække folk til sig, og komme med gode råd. Hun øser ud af sin erfaring som træner og har i foråret 2021 været den ene af to trænere, der trænede et nyløber hold, med stor ekspertise og empati. Henny værdsættes desuden for sin ærlighed i tale og på FaceBook.

Henny var for nogle år siden involveret i en motorcykel ulykke, hvor mange klubkammerater frygtede, at vi ikke kom til at se Henny i løbeskoene ude på stierne igen. Men Henny er en sej kvinde, som har kæmpet sig tilbage, hvilket vi er glade og taknemmelige for i Fløng Kondi.

Stort tillykke til Henny!

Kenneth Nielsen

ÅRETS LØBER 2023 KENNETH NIELSEN

ÅRETS LØBER 2023

Ved Fløng Kondis julefrokost kåres hvert år Årets Løber. Lørdag den 20. januar 2024 fik vi fejret Årets løber 2023.
Årets Løber har været kåret siden klubbens start og i 2023 blev årets løber kåret for 32 gang.
Det er en stor ære at blive kåret.

ÅRETS LØBER 2023 blev KENNETH NIELSEN!

Kenneth er meget disciplinær med sin løbetræning og deltager altid.
Kenneth yder en stor indsats, som træner for klubbens hurtigste medlemmer.
Han er en supergod kammerat, der er med til at pace andre på holdet.
Kenneth er altid i godt humør og kan alle mulige jokes. Formentlig kan han alle røver historier i København og omegn.
Kenneth kan altid gøre en løbetur sjovere.
Kenneth løber mange km om ugen og er et stort konkurrence menneske.
Kenneth deltager hvert år i DGI crossløbene og skal helst blive nr. 1. I år ligger han på førstepladsen på 3 km og nr. 2 på 6 km ruten.

Stort tillykke til Kenneth!
Lars Jespersen

ÅRETS LØBER 2019 LARS JESPERSEN

Vi har valgt Lars Jespersen som Årets løber 2019.

Lars har været medlem af Fløng Kondi siden 2013 og er en af klubbens trofaste medlemmer, som sjældent springer en træning over.

Lars er super hyggelig at have med til såvel træningsture, motionsløb og sociale arrangementer og har sammen med Annette deltaget i mange af klubbens ture, både i ind- og udland.

Lars har gennem tiden løbet flere maratonløb, adskillige halvmaraton og masser af andre løb.
Lars er også med, når der afholdes Hedeland Naturtrail både som løber og hjælper.

Lars sidder også i klubbens bestyrelse, hvor han er med til at arrangere løb for resten af klubben.
Senest stod han for klubbens juleløb, hvor både vandrere og løbere kom rundt og nød godt af de depoter, som var sat ud, samtidig med at man kunne lære lidt historie om Fløng/Hedehusene.
Lars var desuden medarrangør af Etape 2640, hvor han hjalp med opsætning/nedtagning af ruter.

Da vi var til årets Kalkmineløb, var det Lars og Annette, der stod for bookning af vandrehjem og samtidig lige havde overskud til at stå for bookning af sejrsmiddag på Mønsted Kro.

Lars er den stille type, men alt det han stille og roligt, og ofte sammen med Annette, får udrettet for klubbens medlemmer i løbet af året viser et kæmpe engagement. Løberne skal have det godt.

Ud over at løbe med Fløng Kondi, har Lars også haft overskud til at løbe og være træner for kolleger på sin arbejdsplads.
Han har løbet maraton blandt andet i Amsterdam, San Sebastian, Mallorca, Barcelona og Galway.
I 2012 løb han ultraløb ”Laugarvegurinn” – en tur på 55 km i Island.

Løbeskoene er også gerne pakket, når turen går til sommerhuset i Sverige, hvor der er trænet mange kilometer både med almindeligt løb og trail.

Første store udfordring i 2020 bliver løbet ”Fra fyr til fyr” på Bornholm.

Punkter:

Er medlem af Fløng Kondi

Har løbet halvmaraton

Har løbet DGI Crossløb

Har deltaget i Kalkmineløb

Har løbet maraton

Har løbet ultraløb

Har løbet Kalkmine Maraton to gange

= Årets løber 2019 er LARS JESPERSEN

Michael Emanuel

ÅRETS LØBER 2018 MICHAEL EMANUEL

Vi har valgt Michael Emanuel som Årets løber 2018.
Michael har været medlem af Fløng Kondi siden 1. januar 2017, og han har lige siden, han startede i klubben, involveret sig fuldt og helt i løbeklubbens aktiviteter.
Michael er medlem af klubbens bestyrelse, han er træner for et af klubbens hold, og han hjælper ofte ved Hedelandsløbet og andre aktiviteter. I denne vintersæson har Michael også været speaker ved DGI’s Crossløb i Hedeland, som Fløng Kondi arrangerede.
Ligeledes har Michael holdt foredrag ved en klubaften, hvor han fortalte om sin kamp mod sygdom og overvægt, og om vejen til at være, hvor han er nu.
I en lang periode lagde Michael hver uge en fredagshilsen på klubbens Facebook-side, hvor han kort opridsede den forløbne uge i klubben og altid afsluttede med et lille citat om, at være glad og positiv.
Sidste forår arrangerede Michael sammen med sin kone, Mette, og et andet klubmedlem, et dejligt løb på Ordrup Næs med efterfølgende brunch i sit sommerhus.
Michael er en ivrig løber, og efter 2½ måned i klubben, løb han sit første 10 km-løb, hvilket var en stor sejr for ham. I foråret 2018 var det så tid for Michael, til at kaste sig ud i, at løbe halvmarathon. Han debuterede ved Berlin Halvmarathon og har nu løbet i alt 6 halvmarathon, hvor han har forbedret sin løbetid med hele 30 minutter på de 21 km – og vi ved, at han allerede har sat flere halvmarathon i kalenderen.
Sidste sommer deltog Michael i Etape København, og både i 2017 og 2018 har han deltaget i DGI’s Crossløb.
Ved FHI’s nytårskur i januar 2018 blev Michael hædret for sin indsats i klubben og for sit positive sind.
Denne vinter deltager Michael endvidere i Høje-Taastrup kommunes Foreningslederakademi for at dygtiggøre sig til gavn for klubben.
På denne baggrund finder vi, at Michael er en meget værdig modtager af pokalen som Årets løber 2018.

Rene Leisted og Hanne Hansen

Mikael May Yde

ÅRETS LØBER I FLØNG KONDI 2015

Ved løbeklubbens årlige julefrokost i januar måned blev ÅRETS LØBER

ÅRETS løber har været siden 1992 og kåres af sidste og forrige års Årets løber.

Der er ingen kriterier for valget der dog skal begrundes. I år var det Peter Hansen og Steen Wæde der stod for valget.

ÅRETS LØBER 2015 BLEV MIKAEL MAY YDE

Mikael blev medlem af klubben den 1. oktober 2013 i forbindelse med træning til VM i halvmaraton.

Mikael er altid positiv og i godt humør, han har altid noget at snakke om og er god til at sprede hygge. Han er derfor også meget vellidt blandt klubbens medlemmer.

Selv om Mikael er forholdsvis ny i klubben er han medlem af bestyrelsen og med i planlægningsgruppen omkring de crossløb klubben afholder i samarbejde med DGI.

Mikael stiller også gerne op og hjælper til de månedlige Hedelandsløb.

Mikael har en særlig favoritdistance som han har gennemført ikke mindre end 71 gange. Målet er at blive medlem af KLUB100 for halvmaratonløbere.

Mikael har løbet et enkelt maraton men foretrækker helt klart halvmaratondistancen.

STOR TILLYKKE FRA FLØNG KONDI

Peter Hansen

Ved løbeklubbens årlige julefrokost blev ÅRETS LØBER 2014 kåret.

ÅRETS løber har været kåret til klubbens julefrokost siden 1992 og kåres af sidste og forrige års Årets løber.

Der er ingen kriterier for valget der dog skal begrundes.

Steen Wæde og Jesper Søndergaard stod i år for valget som klubbens medlemmer bifaldt med lange klapsalver.

Peter har ”kun” været medlem af Fløng Kondi siden 2012 men gjort sig positiv bemærket på mange måder.

Peter blev valgt med følgende begrundelse:

Peter Hansen tildeles denne ærefulde pris for hans altid venlige, positive, opmærksomme, lyttende og empatiske måde at være på.

Peter er en rigtig god kammerat.

Peter går forrest og deler gerne ud af tilegnet viden til glæde for alle i Fløng Kondi.

Blandt hans mange gode egenskaber kan tillægges evnen til at finde forsvundne – og skaffe kørelejlighed til

trætte og skadede løbere 🙂

René Leisted

ÅRETS LØBER 2017 RENÉ LEISTED

René har været medlem af Fløng Kondi siden 1. november 2010, og er en af klubbens trofaste medlemmer, der som regel møder op til løbetræning flere gange om ugen, selv om han bor på Amager.

René er en rigtig hyggelig person at have med til såvel træningsture, motionsløb og sociale arrangementer og har sammen med Elisabeth deltaget i mange af klubbens ferieture i både ind- og udland.

René har gennem tiden løbet flere maratonløb, adskillige halvmaraton og masser af andre løb. Når Rene selv er kommet i mål, løber han ofte tilbage på ruten og hjælper klubkammerater i mål – også selv om han måske burde spare sig selv på grund af småskader.

René er også en meget flittig fotograf til forskellige løbearrangementer og tager gerne billeder ude på løberuten – hvor han selvfølgelig også selv deltager i løbet. Det har alle i klubben stor glæde af, når han efterfølgende lægger billederne op på klubbens Facebookside.

Flere gange har René sammen med Elisabeth arrangeret morgenbrødsløb på Amager Strand med efterfølgende mulighed for en dukkert samt morgenbrød og hygge.

De sidste par år har mange fra klubben deltaget i kvindeløbet i Amager Strandpark og efterfølgende været til grill og hygge hos René og Elisabeth.

René yder gerne en ekstra indsats for klubben. Senest er han til et DGI Crossløb mødt op en time før alle andre for at hjælpe med at uddele reklamer om Hedelands Naturtrail.

DER VAR STÅENDE BIFALD FRA KLUBBENS MEDLEMMER.

Steen Guldbæk Wæde

ÅRETS LØBER 2013

Året løber 2013 blev medlem af klubben 1. november 2009. Personen havde, ligesom mange af os andre, fået lyst til at løbe Københavns Maraton og følge Fløng kondis træningsprogram.

Årets løber 2013 tildeles en person, som altid møder utrolig positiv op til træning.

Årets løber er altid glad og smilende, spørger altid ind til hvordan man har det.

Årets løber er altid frisk på et ½-maraton. Årets løber deltagere i kurser som gør ham til en bedre træner. Årets løber gør en kæmpe indsats, som træner for klubbens ungdomsløbere.

Ja I har gættet rigtigt Årets løber 2013 er STEEN.

Vibeke Strube

Sådan finder du vej

http://www.flongkondi.dk/wp-content/uploads/2017/10/inner_classes_08.jpg

STARTOMRÅDE

Skihytten i Hedeland
Tranemosevej 2, Reerslev, 2640 Hedehusene

LYST TIL AT BLIVE MEDLEM AF FLØNG KONDI?

MØD OS PÅ FACEBOOK

Som medlem af Fløng Kondi får du opdateringer og endnu mere socialt liv på klubbens lukkede Facebook gruppe (kun for medlemmer) eller på klubbens Facebook side (offentlig).